Tanker ved et interview i Information med Elias Khoury

Forfatteren Bjørn Meidell har interviewet den libanesiske forfatter Elias Khoury i Information d. 24. november.

Den libanesiske forfatter Elias Khoury er fortaler for kulturblandingen i den arabiske verden. Kristne, muslimer og jøder må mødes i et multireligiøst samfund.

Kan man hente noget som helst håb i krigen i Libanon, sommeren 2006? Ja, ifølge Elias Khoury kan man. Nemlig at Israel har accepteret FN-tropper. Khoury ser det som første skridt til måske at skabe fred i Palæstina. For også her er der behov for internationale tropper - "Det er den eneste måde at stoppe det aktuelle blodbad". Det er den eneste måde besættelsen kan slutte, siger han.

Om fremtiden for den kristne minoritet i den arabiske verden:
Den religiøse mangfoldighed er en stor rigdom. Elias Khoury mener at det er meget afgørende at bevare en kristen minoritet i den arabiske verden. Interessant nok drager han parallel til de irakiske jøder i Irak - som flyttede til Israel. De havde været i Irak i 1000 år, og det var en "kulturel katastrofe" at de flyttede fra landet. Til gengæld påpeger han at "De marokkanske og irakiske jøder spiller en vigtig kulturel rolle i Israel."

Men antallet af kristne i Mellemøsten falder. Khoury mener at det er vigtigt skille stat og religion ad for at bevare den kristne kultur i området. Han mener det er nødvendigt at genopfinde nationaltetsbegrebet på en måde så mangfoldigheden kan bevares.

Et lignende synspunkt har jeg - altså denne blogs ophavskvinde - hørt fra den lutherske biskop i Jerusalem, Munib Younan. Han var en af talerne på en workshop på Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Porto Alegre i februar 2006. Han fortalte om arbejdet med at skrive en forfatning for Palæstina. Han argumenterede som kristen for at forfatningen skulle være rent verdslig - så Palæstina kunne være ramme for både muslimer, kristne, jøder - og alle andre. Formålet skulle ikke være at holde religionen ude af det offentlige rum. Formålet skulle være at skabe en ramme med plads til at de forskellige religioner kunne bidrage positivt til den offentlige debat. En verdsliggørelse der ikke handler om at bekæmpe religion, men om at sætte religionerne fri - inden for rammerne af en demokratisk forfatning.

Ikke en konflikt mellem islam og Vesten
Da jeg besøgte Israel og Palæstina i september, var det kort efter Pavens tale på universitetet i Regensburg d. 12. september 2006 (download pdf-version af dansk oversættelse på www.catholica.dk). Der havde været angreb på flere kristne kirker på Vestbredden og i Gaza. Angrebene var blevet pustet gevaldigt op i pressen som endnu et eksempel på det globale sammenstød mellem islam og Vesten - her repræsenteret ved kristendommen. Interessant nok var alle vi mødte, både kristne og muslimer, meget opsatte på at lægge afstand til denne udlægning. Da kirken i Tulkarm blev brændt ned stod de lokale muslimske repræsentanter og myndigheder nærmest på nakken af hinanden for at sige undskyld, lægge afstand til attentatet, finde gerningsmændene og finansiere en genopbygning af kirken. "Det er ekstremistiske ballademagere", lød forklaringen igen og igen fra begge sider.

De kristne palæstinensere ser ikke muslimerne og islam som den største trussel mod deres eksistens og tilværelse i landet. Truslen - og det pres der får mange til at rejse - kommer fra besættelsen og de vanvittige vilkår der præger palæstinensernes dagligdag - muslimer såvel som kristne.

Elias Khoury udtrykker det på denne måde: "Sammenstødet er der, men ikke mellem de islamiske bevægelser og Vesten. Derimod mellem kolonisatorer og de koloniserede. Dette sammenstød vil fortsætte. Vi må tilbage til den rette terminologi. Vi er ikke imod Vesten som sådan."