6. februar 2007

Jøder danner Israel-kritisk netværk

"Prominente britiske jøder som Harold Pinter og Eric Hobsbawm har fået nok af, hvad de ser som officielle jødiske organisationers ukritiske støtte til staten Israels politik og behandling af palæstinenserne"

Sådan skriver dagens udgave den elektroniske gratisavis Information 15.15 (genialt koncept forresten). Over 100 prominente britiske jøder har allerede skrevet under og tilsluttet sig. De er trætte af at blive taget til indtægt for andre jødiske lobbygruppers betingelsesløse støtte til Israel og den israelske politik overfor palæstinenserne.

15.15 skriver: "Professor Hobsbawm, forfatter til bl. a. Ekstremernes Århundrede, siger til The Independent: »Det er vigtigt at tydeliggøre over for ikke-jøder, at der findes jøder –
såvel religiøse som ikke-religiøse – som ikke vil være del af den tilsyneladende konsensus blandt britiske jøder om, at den eneste gode jøde er en jøde, som står last og brast med Israel uanset hvad.«".

Se også gruppens hjemmeside.

For mig er dette af stor betydning. Når man kritiserer Israels politik bliver man ofte skudt i skoene at man er antisemit. For mig er der meget stor forskel. Det er IKKE en kritik af jøder, men af den konkrete politik ført af besættelsesmagten Israel over for den palæstinensiske befolkning. Tak til de jøder der tager bladet fra munden - der er også flere af dem i Israel.

2. februar 2007

Sundhed på tværs af muren

Folkekirkens Nødhjælps e-nyhedsbrev fortæller historien om en sundhedsklinik på Vestbredden der kæmper en sej kamp for at hjælpe sine patienter. Og hvordan det kan tage 17 timer at tilbagelægge en strækning der burde tage 45 minutter - pga. de israelske vejspærringer, muren og krav om tilladelser.

Det rammer syge, gravide og helt almindelige mennesker. Det rammer stort set ikke Hamas.

Augusta Victoria hospitalet og de palæstinensiske patienter
Klinikken er oprettet af Augusta Victoria hospitalet. Det ligger i Østjerusalem - dvs. på det område Israel annekterede i 1967. Hospitalet ligger indenfor "sikkerhedsmuren". Alle dets patienter bor udenfor muren. Hospitalet har to fuldtidsansatte der ikke laver andet end at søge om indrejsetilladelse til patienterne. Patienterne er fx et stort antal børn med nyreproblemer. De skal ind til dialysebehandling tre gange om ugen. Hvis de altså får tilladelse...

Hospitalet har taget konsekvensen af problemerne og oprettet lokale klinikker flere steder på Vestbredden. Der er det lettere for patienterne at nå frem. Men ikke uproblematisk - de skal stadig igennem adskillige israelske checkpoints på vejen.





Augusta Victoria hospitalet ligger på Oliebjerget med en smuk udsigt ind over Jerusalem.
Dagligdagen er ikke lige så smuk.

1. februar 2007

Nyt fredsinitiativ

Modtog lige en mail om et nyt initiativ for fred. 5. juni over hele verden. Håber det giver genlyd!